Nyheder

« Tilbage

Stærke employer brands får folk til at tale sammen

14. januar 2010

Flere virksomheder forener HR- og Kommunikationsdisciplinen for at få et bomstærkt Employer Brand. Det giver fleksibilitet for store virksomheder der i forvejen kæmper indædt i svære markeder. Trenden forstærkes af, at flere virksomheder i Fortune-500* nu hopper med på vognen. Læs videre for at se, hvad der sker når disse to discipliner samarbejder.

I fodsporene på PFA
PFA nøjedes ikke kun med at slå HR- og Kommunikationsafdelingen sammen i december 2008. Sammensmeltningen af HR, kommunikation, presse, public affairs og CSR gav medarbejderne endnu bedre muligheder for at drage nytte af deres kollegers spidskompetencer.

Lidt over et år efter sammenlægningen af HR- og Kommunikationsafdelingen ser PFA på strukturændringen som et meget positivt tiltag. Hovedarkitekten bag sammenlægningen, Søren P. Espersen, udtaler: ”På grund af den faglige fællesmængde mellem de to discipliner har sammenlægningen været en naturlig proces. Vi har revitaliseret arbejdet med at skabe mening og motivation for den enkelte medarbejder i dagligdagen, og når der sker forandringer. Området har også fået en stærkere strategisk forankring i PFA. Sammenlægningen har derfor betydet, at organisationen hænger bedre sammen i dag og forretningen påskønner ydelserne fra Kommunikation & HR mere. Som en naturlig konsekvens eller en ekstra bonus, har vi også effektiviseret og udfører opgaverne bedre og med færre personer samlet set.”


Mange virksomheder oplever også at forskellige afdelinger arbejder for isoleret med hver deres del af samme udfordring. Et eksempel på det kan findes i Employer Branding hvor HR strukturerer elevrekruttering og jobopslag mens kommunikationsafdelingen driver hjemmesiden og anden tekstproduktion.

Ud af starthullerne
Forandring af organisationsstrukturen betyder for mange et motiverende farvel til kampe om de samme budgetter og rivaliseringer i forskellige afarter. Et andet es i ærmet er udsigten til en integreret kommunikation af virksomhedernes employer value propositions (EVP). Som nævnt i en tidligere udgave af vores nyhedsbrev, så bliver generationerne mindre frem til 2020. Det betyder knaphed på kvalificerede medarbejdere for flere førende virksomheder.

Kampen om de kloge hoveder vil dog sandsynligvis først for alvor blive skudt i gang når finanskrisen er ebbet helt ud. Ordsproget, ”the early bird gets the worm” virker meget rammende for denne udfordring. Samtidig er det vigtigt at have et overblik over hvor man er og hvor man vil hen. Det gør det lettere at planlægge kampagnen fra behov til valg af medieudbyder.
I fremtiden vil vi formentligt se at medarbejderkommunikationen spiller en større og større rolle i forhold til produktkombinationen. Hvorfor skæver man ikke i højere grad til det strategiske arbejde der sker med produktkommunikationen?

I citrusmedia har vi igennem 4 år anbefalet vores kunder at tænke branding af elevpladser ind i deres employer branding. Dette giver et stort kendskab blandt de unge som senere giver pote når de unge vælger elevpladser og job. Desuden står man stærkere overfor de mere kendte brands på jobmarkedet.
Du er altid velkommen til at tage et uforpligtende møde med os vedrørende kampagnerådgivning og præsentationer af tidligere cases. Så ring ind i dag hør om hvordan vi tidligere har hjulpet virksomheder med at styrke deres employer brand.

* Fortune 500 er en årlig ranking af de 500 amerikanske virksomheder med størst bruttoomsætning. Fortune Magazine udgiver rankingen.

Keywords:
employer brands, HR, Kommunikation



Nyhedsarkiv

Jobopslag

Jobarkiv

 

 

Nyhedsbrevsarkiv

citrusmedia aps | Dronning Olgas Vej 26 B | 2000 Frederiksberg | Tlf. +45 38 88 25 11 | Fax +45 38 88 21 02 | E-mail: