IT Universitetet i storform
20. maj 2010
Hvis du tager et kig på de næste 5 reklamer du støder på i din dagligdag, vil du sandsynligvis opdage noget interessant. Størstedelen af reklamerne vil nemlig tale til den mandlige forbruger - afhængig af hvor de ses. Skal man tro Tom Peters, så er det et meget omfattende problem. Det skyldes, at kvinden sidder med magten over husholdningens budget. Så reklamer til manden rammer derfor sjældent den beslutningsdygtige i husholdningen.
Dog er problematikken ikke så sort hvid som man umiddelbart kunne tro. For mens kvinden måske sidder med det sidste ord, så har begge køn indflydelse på husholdningens forbrug. Kommunikationskonsulent, Helle Knutsen**, påpeger derfor at marketingafdelingerne ikke bør hoppe i den modsatte grøft med lyserøde farver etc. Tværtimod bør reklamerne appellere til begge køn i stedet for udelukkende at henvende sig til manden. Til det formål kan der findes en fællesnævner. Så selv om der måske er tale om et teknisk produkt til hjemmet kunne kampagnen bestå af både teknisk info og de fordele lægkvinden forstår og kan tage stilling til.
Når markedet overses af virksomheden
I årevis kørte en dansk producent af cider kampagner med afklædte kvinder. Ved lanceringen af et nyt produkt målrettet kvinder, blev de nøgne kvinder skiftet ud med en mere lødig profil. Ændringen gav udslag og da året var omme udgjorde produktet 40% af den samlede omsætning hvorfor producenten satte sig på knap en tredjedel af markedet***.
Kan denne vækst forklares som andet end et overset marked? Eksemplet er et stærkt bevis på det uudnyttede potentiale der ligger i de købedygtige kvinder. Samtidig er det tankevækkende at en ny produktlancering og efterfølgende markedsføring henvendt til det oversete køn kan afgøre om en virksomhed bliver markedsførende eller ej.
Roden til problemet
Det virker usandsynligt at andre virksomheder kan opnå ligeså stor vækst medmindre den kvindelige målgruppe gennem flere år har været groft overset. Mange virksomheder kan dog stadig lære af eksemplet idet de beslutningsdygtige i erhvervslivet fortrinvis er mænd. Således blev der sidste år udnævnt to kvinder til topposter i de 1000 største virksomheder****. Til sammenligning blev der udnævnt 101 mænd i samme periode. Det er derfor svært at forestille sig, at disse virksomheder vil favne bredt uanset mændenes kvalifikationer.
En lige fordeling
Hos citrusmedia rådgiver vi gerne vores kunder om budskaber der rammer kønnene lige. Vores medier har typisk en kønsfordeling på ca. 50% hvilket mange annoncører udnytter ved differentierede kampagner. Således havde IT Universitetet en kampagne i citrus fitness hvoraf hveranden af indoor rammerne henvendte sig til kvinder og mænd. Plakaten brugte også forskellige budskaber alt efter hvem den enkelte plakat henvendte sig til. Kampagnen er et vellykket eksempel på optimal udnyttelse af citrus fitness idet kønsfordelingen ikke bliver overset men brugt i markedsføringen.
Så tag et kig på din næste kampagne. Taler den til mændene på bekostning af kvinderne?
Du er altid velkommen til at tage et uforpligtende møde med os vedrørende kampagnerådgivning og præsentationer af tidligere cases. Så ring ind i dag hør om hvordan vi hjælper dig med din næste kampagne.
*www.businessweek.com/
** http://jp.dk/morgenavisen/meninger/article1119716.ece
*** http://www.process-supply.dk/portal-b2b/article/view.html?id=47899
**** http://ugebrev.dk/nyheder/268/
Keywords:
IT Universitetet, Køn, Kampagner