Nyheder

« Tilbage

ROMI – en vej til bedre indsigt

14. september 2011

 

 

Flere og flere annoncører kaster sig over de kreative mediers mange muligheder. Desværre er det de færreste der lykkedes med at få målt værdien af deres kreative aktiviteter. Som medieudbyder af bl.a. kreative medier er det vores ansvar, at du er godt klædt på til at forstå de kreative mediers styrker og svagheder.

 

ROMI – en vej til bedre indsigt

Ved kampagner er den vigtigste prioritering at få maksimal synlighed for budgettet overfor målgruppen. Her er styrken ved de traditionelle medier, at de ofte er mere gennemsigtige end deres kreative alternativer. Alligevel oplever mange at vel-eksekverede kreative kampagner ofte får skabt mere dialog med deres interessenter end deres traditionelle aktiviteter. Det skyldes dels nyhedsværdien og dels fordi kreative medier involverer og interesserer. For konsekvensen af mange års traditionel mediaspending har medført at flere målgrupper i varierende omfang er blevet blinde over for reklamer.

Målet for de kreative kampagner må derfor være at kaste nyt lys over kampagnens budskab. Den største effekt opnås når man kombinerer kreative medier med traditionelle, hvilket giver en særlig effekt når medierne supplerer hinanden. Fx kan vi levendegøre en TV-reklame gennem aktiviteter i gadebilledet og på den måde komme helt ud til målgruppen; vores nye digi-bus med den 120 tommer store skærm er et godt eksempel på hvordan man udvider det kreative univers.


Måling af ROMI er behæftet med usikkerheder

Udfordringen for medieplannere varierer alt efter medie. Det vil sige, at forskellige kreative kampagner kræver forskellige målemetoder alt efter succeskriteriet. Ved sampling af en imagekampagne kræves der en langsigtet horisont på målingen af ROMI - i modsætning til uddeling af vareprøver i fitness centre som opererer med et hurtigere afkast på marketinginvesteringen. For når man kigger på bundlinjen vil imagekampagner høre til den gruppe af aktiviteter der er sværest af spore. Ved den enkelte målemetode skal der også skæves til sæsonbetonede købsmønstre.


Den proaktive medieplanner

Opgaven for medieplanneren er, at synliggøre værdien af marketingaktiviteterne og vi vejleder gerne vores kunder i veje hertil. Fx kan brugen af en enkelt kode eller en QR kode gøre eksempelvis plakaterne i vores netværk direkte målbare. Det kan også være koder som skal oplyses i købssituationen direkte i butikkerne eller i netshoppen, som igen vil være direkte målbart. Måling kan også være at se på stigende/faldende aktivitet i kundeservice og selvfølgelig aktivitet på hjemmesiden eller i rekrutterings øjemed kan målingen foretages på eksempelvis antallet af tilmeldte til et arrangement - alt efter succeskriteriet.

Som bagmand til flere af spektakulære kreative kampagner i Danmark, er citrusmedia en erfaren medspiller på dit marketinghold. Tag eventuelt et møde med os i dag for at få afklaret om Jeres kampagner matcher Jeres konkurrenters på ROMI.

 

 

Fona College

Målret dine annoncekroner geografisk og fjern usikkerheder om affinitet i kampagnen. Fona har for nylig gået massivt ud med et stærkt tilbud til landets handelsskoleelever. Affiniteten i Fonas kampagne på uddannelsesstederne er højere end i andre medier da procentandelen af unge i målgruppen er højest på landets skoler.

Ved sammenligning med andre medier tydeliggøres de traditionelle citrus mediers største force, nemlig at målgruppen kan afgrænses med ekstrem effektiv præcision i modsætning til niche internetmedier som slås med lav volumen og tvivlsom trafik. Desuden er kampagnen et stærkt eksempel på de økonomiske fordele der ligger i udelukkende at kommunikere til den intenderede målgruppe.

Se billeder fra Fona College

 



Nyhedsarkiv

Jobopslag

Jobarkiv

 

 

Nyhedsbrevsarkiv

citrusmedia aps | Dronning Olgas Vej 26 B | 2000 Frederiksberg | Tlf. +45 38 88 25 11 | Fax +45 38 88 21 02 | E-mail: